Af Lone Bechmann, SUND dekansekretariat

Kemoterapi har en række bivirkninger og er en hård omgang for kroppen. Derfor skal den positive effekt af behandlingen også helst være så sandsynlig som muligt. For at vurdere denne sandsynlighed leder forskerne efter tegn i kroppen – såkaldte biomarkører – som kan kvalificere denne forudsigelse.

Forskerne har nu fundet ud af, at et særligt protein – BAP1 – kan være en indikator for, om patienten med lungehindekræft vil få gavn af kemobehandlingen. Har man dette protein i sit væv, vil kemoterapi sandsynligvis ikke gavne.

Dette særlige protein findes hos ca. 40% af patienterne, som altså formentlig ikke vil opleve bedring af kemobehandlingen. Studiet argumenterer for, at disse patienter nok ikke bør tilbydes denne behandling, men hellere få en anden type behandling.

Flere skal undgå hård og virkningsløs kemobehandling

Patienter med lungehindekræft får i dag kemoterapi som første behandling. Men under halvdelen af patienterne responderer på behandlingen, og dermed har mere end halvdelen af patienterne begrænset eller ingen gavn af denne kemobehandling. De får bivirkningerne af den hårde kemoterapi, men behandlingen virker ikke som ønsket på deres kræftsygdom. Med denne nye målbare indikator håber forskerne, at der fremover vil være en langt mindre del af patienterne, som får en hård men virkningsløs kemobehandling. De vil derimod kunne få f.eks. immunterapi.

Væv fra 114 patienter i Aalborg og 234 patienter i Australien

I forskningsstudiet har man undersøgt tumorvæv fra 114 patienter, som har været diagnosticeret med lungehindekræft på Aalborg Universitetshospital i tidsrummet fra 1976 til 2018 og 234 patienter, som fra 2010 til 2018 har været diagnosticeret i Perth i Australien. Studiet viste, at patienter uden BAP1-proteinet i sine tumorceller overlevede mere end 8 måneder længere end patienter med BAP1-proteinet i tumorcellerne.

Bag forskningsstudiet står en forskergruppe ved Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet, Trondheim og Perth University, Australia.

 

Kilde:

Louw et al, JTO, 2022 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35489694/

Editorial Ghafoor & Hassan, JTO, 2022 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35750452/

 

Kontakt:

Oluf Dimitri Røe, klinisk lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU og overlæge på Aalborg Universitetshospital, o.roee@rn.dk, olufdroe@yahoo.no